Har du kort på din hund
Vores kampagne ’Har du kort på din hund?’ skal hjælpe hundebesiddere, dyrlæger og opdrættere med at få registreret hunde i Danmark i Dansk Hunderegister.
Selvom det er lovpligtigt for alle hunde at være registreret i Dansk Hunderegister, er der hunde, som er mærket, men desværre aldrig er blevet korrekt registreret – dem henvender vi os til med kampagnen ’Har du kort på din hund?’.
Formålet er at hjælpe myndighederne med at vide hvor mange hunde, der findes i Danmark og hjælpe borgerne med at finde frem til besidder i tilfælde af, at hunden løber væk.
Vi vil i kontakt med de hundebesiddere, der ikke kender regler og procedurer om mærkning og registrering af hunden, så vi kan højne hundevelfærden i Danmark.
Dyrlæger kan frit bruge materialet
Kampagnen indeholder pjecer og videoer samt information på Dansk Hunderegisters Facebookside.
Du kan både som hundebesidder, opdrætter og privatsælger downloade materialet for at sprede budskabet om, at det er vigtigt at have kort på sin hund.
Som dyrlæge kan du også downloade materiale og bruge det på dine kanaler – hjemmeside, mails, nyhedsbreve og på Facebook.
Materialer til 'Har du kort på din hund?'
Logo-pakke
Pjecer og indstik
Film
Du kan gå på Facebook og søge på Dansk Hunderegister. Her kan du dele indholdet fra kampagnen ’Har du kort på din hund?’